Klager over afgørelser dateret fra og med den 1. august 2012

Myndighederne har efter forvaltningsloven pligt til at give skriftlig vejledning om klageadgangen til Natur- og Miljøklagenævnet. Det følgende skal ses som et supplement til denne vejledning.

Med undtagelse af klager over fredningssager, skal alle klager over afgørelser dateret fra og med den 1. august sendes til den myndighed, der har truffet afgørelsen dvs. første instans.
Klager over fredningssager skal sendes direkte til Natur- og Miljøklagenævnet.

Klagen skal være myndigheden i hænde inden for normal kontortid på dagen for klagefristens udløb. Klager bærer risikoen for forsinkelse i forbindelse med klagens fremsendelse.

Kravene til klagens modtagelse er tillige gældende, hvis en klage fremsendes til myndigheden pr. e-mail, dvs. klagen skal være modtaget i myndigheden inden kontortids ophør. Klager bærer også her risikoen for en eventuel forsinkelse undervejs.

Den pågældende myndighed vil sørge for, at klagen bliver videresendt til Natur- og Miljøklagenævnet sammen med en udtalelse og det sagsmateriale, der er anvendt i forbindelse med sagens behandling hos myndigheden.

Samtidig hermed sender myndigheden kopi af udtalelsen til de i sagen involverede parter med en frist på 3 uger for at komme med bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet.

Indtil klagen er videresendt til Natur- og Miljøklagenævnet, bedes al henvendelse ske til afgørelsesmyndigheden.

Der opnås ikke noget ved at sende klagen direkte til Natur- og Miljøklagenævnet.

Når Natur- og Miljøklagenævnet har modtaget sagen, vil der herfra blive udsendt kvitteringsbrev samt nærmere underretning om nævnets sagsbehandling.

I forbindelse med klagesagens behandling i Natur- og Miljøklagenævnet skal nævnet anmode om, at post så vidt muligt fremsendes pr. e-mail til nævnets hovedpostkasse:

Ønsker private parter ikke, at korrespondance sker via e-mail, bedes dette venligst oplyst til nævnet.

I de tilfælde, hvor Natur- og Miljøklagenævnets journalnummer er kendt, må dette gerne være påført i e-mailen, hvis ikke så den adresse klagen vedrører (gerne i emnefeltet).



Klager over afgørelser om fredninger skal sendes pr. mail til Natur- og Miljøklagenævnet -

For at spare tid er det vigtigt at man i klagebrevet klart identificerer den afgørelse, der klages over og begrunder klagen. Vedlæg så vidt muligt en kopi af kommunens afgørelse.
Hvis der klages over en planvedtagelse, f.eks. en lokalplan, bør nummer og titel på planen oplyses.

Fremsendelse af klage

I forbindelse med klagesagens behandling i Natur- og Miljøklagenævnet skal nævnet anmode om, at post så vidt muligt fremsendes pr. e-mail til nævnets hovedpostkasse:

Materiale, der er fremsendt pr. mail, skal ikke genfremsendes pr. post.

Ønsker private parter ikke, at korrespondance sker via e-mail, bedes dette venligst oplyst til nævnet.

Hvis store kortplaner eller lignende indgår i sagsakterne sendes disse separat pr. post og med en oplysning i fremsendelsesmailen om, at det er på vej.

I de tilfælde, hvor Natur- og Miljøklagenævnets journalnummer er kendt, skal dette være påført i e-mailens emnefelt, hvis ikke bedes afgørelsens adresse påført i emnefeltet.

De fremsendte sagsakter skal være vedhæftet e-mailen. Natur- og Miljøklagenævnet modtager kun word-filer, excel-filer, pdf-filer, jpg-filer, tiff-filer og htm-filer. Har du fremsendt i andre formater, bedes du snarest genfremsende materialet i et af de ovennævnte formater.Det skal anmodes om, at filerne er adskilte og navngivet efter deres indhold, dvs. ikke som en sammenhængende tiff-fil, en pakket zip-fil eller PDF-fil med alle sagens akter.

Vi modtager kun video- og lydfiler, hvis de sendes pr CD-rom.
Vi modtager ikke links, da disse kan blive forældet.

Natur- og Miljøklagenævnet skal gøre opmærksom på, at nævnet ikke har adgang til e-arkivet. Natur- og Miljøklagenævnet kan ikke modtage links til ex. offentliggørelse i dagblade, da sådanne links kan blive forældet.