Hvilke klager er omfattet af kravet om betaling af gebyr?
Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Natur- og Miljøklagenævnet omfatter alle afgørelser, herunder anmodninger om genoptagelse, der kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.
Dog undtages klager over:
• Fredningsafgørelser efter naturbeskyttelseslovens § 40
• Klager over ekspropriationsbeslutninger efter:
- § 60 i lov om naturbeskyttelse,
- § 23 i lov om skove,
- regler fastsat i medfør af § 60 a i lov om naturbeskyttelse,
- § 27 i lov om råstoffer,
- § 47 i lov om planlægning,
- § 33 i lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken,
- § 40 i lov om vandforsyning m.v.,
- § 22, stk. 2 og 4 i lov om jordforurening,
- § 52, stk. 1 i lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder,
- § 71 i lov om vandløb,
- § 58 i lov om miljøbeskyttelse samt
- afgørelser truffet i medfør af § 82 i lov om miljøbeskyttelse, når disse afgørelser vedrører sager efter § 58.
• Afgørelser vedrørende §§ 19 d – f i lov om naturbeskyttelse samt afgørelser efter §§ 19 – 21 i lov om skove.
• Aktindsigt. Klager der udelukkende vedrører afslag på aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger.
Klagegebyrets størrelse? Klagegebyret er fastsat til 500 kr. for privatpersoner og 3.000 kr. for alle andre klagere, herunder virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.
Hvem kan klage?
Privatpersoner vil være lodsejere og andre, der som personer er klageberettigede efter de pågældende love, herunder flere personer, der klager sammen. En klage vil blive anses for at være fra
privatpersoner, når disse repræsenteres af rådgivere, herunder af advokater. Også klager fra grundejerforeninger eller andre foreninger, som alene anses som klageberettigede som repræsentanter for klageberettigede privatpersoner, vil falde ind under reglen om privatpersoners gebyr. Det forudsættes i den forbindelse, at foreningen kan godtgøre, at den repræsenterer klageberettigede privatpersoner.
Virksomheder er CVR-registrerede virksomheder, der er klageberettigede efter de pågældende love. Det gælder såvel personligt drevne virksomheder som virksomheder i selskabsregi. Det er i den forbindelse uden betydning, hvordan virksomheden repræsenteres i klagen, herunder ved direktion, bestyrelse eller rådgivere. Det er endvidere uden betydning for gebyrreglerne, om virksomheden klager som adressat for den afgørelse, der klages over, eller om den på andet grundlag er klageberettiget.
Organisationer er de foreninger og lignende, som er klageberettigede i henhold til de pågældende love. Under dette begreb falder også klager fra foreninger og lignende, som indgives på vegne af klageberettigede personer, når foreningen selv er klageberettiget i sagen. Også lokale foreninger, som efter de forskellige love er klageberettigede, vil falde ind under reglerne for organisationer.
Offentlige myndigheder som kommunalbestyrelser, regionsråd eller statslige myndigheder sidestilles med virksomheder eller organisationer.
Hvortil skal gebyret indbetales? Gebyret skal indbetales til Natur- og Miljøklagenævnet både i de sager, hvor en klage indsendes direkte til nævnet, og i de sager, hvor klager skal indgives til 1. instansen eller til miljøministeren (miljøskadesager).
Hvornår skal gebyret opkræves? Når klagen er modtaget i Natur- og Miljøklagenævnet, fremsender Natur- og Miljøklagenævnet via Statens Administration en opkrævning på gebyret. For at sikre korrekt registrering i regnskabet, skal denne opkrævning benyttes til indbetaling af gebyret (elektronisk overførsel eller giroindbetaling). Der modtages således ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet fastsætter altid en frist på 14 dage til betaling af gebyret. Er gebyret ikke modtaget i Natur- og Miljøklagenævnet inden fristens udløb, afvises klagen.
Hvornår påbegyndes behandling af klagen? Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder først behandlingen af en klage, når gebyret er modtaget. Dette gælder også anmodning om opsættende virkning i de sager, hvor det er lovens udgangspunkt, at en klage ikke har opsættende virkning. Dette gælder f.eks. i sager om VVM og retlige klager, jf. planlovens § 58, stk. 1, nr. 4.
I de sagstyper, hvor rettidig indgivelse af klagen efter loven umiddelbart har opsættende virkning for den påklagede afgørelse, får tidspunktet for gebyrets indbetaling ikke betydning for, hvornår den opsættende virkning af klagen indtræder.