For at sikre rimelige svartider på elektroniske henvendelser skal alle førstegangshenvendelser sendes til Natur- og Miljøklagenævnets hovedpostkasse .
Når du sender e-post til , videredirigeres e-posten til Natur- og Miljøklagenævnets journal, som sørger for registrering og videresendelse til rette person.
Håndtering af e-post i Natur- og Miljøklagenævnet
Miljøministeriet opfordrer til e-post kommunikation internt såvel som med omverdenen. Miljøministeriets e-postpolitik sikrer bl.a. at papirbårne arbejdsgange så vidt muligt omlægges til at foregå digitalt. Medarbejderne håndterer e-post med det samme kvalitet, omhu og effektivitet som andre henvendelser til ministeriet.
Fra den 1. november 2010 er der to muligheder for at sende meddelelser sikkert til Miljøministeriet og Natur- og Miljøklagenævnet
Digital post via borger.dk
Fra 1. november 2010 har alle borgere mulighed for at skrive til offentlige myndigheder via borgerens personlige postkasse på borger.dk. Digital post anvender NEMID til at sikre en beskyttet udveksling af oplysninger imellem afsender og modtager.
Digital post kommer ind i Miljøministeriet via en central postkasse, og videresendes til den relevante medarbejder, som svarer tilbage via borgerens postkasse på borger.dk
Du kan læse mere om digital post på borger.dk
Sikker e-post med digital signatur
Sikker e-post kræver en digital signatur hos både afsender og modtager. Den digitale signatur giver sikkerhed for, at både afsenderen og modtager er den, som han giver sig ud for at være. Med digital signatur kan du også kryptere mailen, så andre ikke kan læse indholdet. Sikker e-post er velegnet til sagsbehandling, hvor der er behov for sikker identifikation eller hvor der udveksles fortrolige/personfølsomme oplysninger.
Skal du sende en sikker e-post skal du have installeret en digital signatur på din pc.
Alle krypterede eller signerede e-poster til Natur- og Miljøklagenævnet skal sendes til . Gerne med attention til område eller medarbejder.
Har du et certifikat?
Vil du sende signeret og/eller krypteret e-post til Natur- og Miljøklagenævnet kræver det, at du har et certifikat til vores e-postadresse. Har du eller din arbejdsplads i forvejen implementeret sikker e-post, vil dette normalt være i orden og e-posten krypteres hermed automatisk.
I modsat fald kan du hente et certifikat til dit e-post-program ved at søge efter "" på DanIDs hjemmeside www.danid.dk. Certifikatet er gratis.
Information
Du kan læse mere om installation og om kravene til pc på DanIDs hjemmeside.