Sommerhusloven blev vedtaget i 1972 i forbindelse med Danmarks indtræden i EF. Danmark fik herigennem ret til at opretholde særlige regler om erhvervelse af fritidsboliger, der indebærer, at der kun gives tilladelse til EU-borgeres erhvervelse af ferieboliger i Danmark, hvis de har en særlig stærk tilknytning til landet.
Sommerhusloven begrænser adgangen til erhvervsmæssig udlejning af sommerhuse. Formålet er dels at hindre, at der opstår krav om udlæg af nye sommerhusområder og dels at sikre, at udlejning ikke bliver et erhverv for ejerne, hvilket vil skabe risiko for, at den danske EU-særregel ikke kan fastholdes, da EU-borgere har en umiddelbar ret til at drive erhvervsvirksomhed i Danmark.
Sommerhuslovens regler gælder al anden udlejning af boliger end udlejning til helårsbeboelse dvs. at reglerne finder anvendelse, uanset om der er tale om sommerhuse, fritidshuse eller feriehytter og uanset om bebyggelsen ligger i sommerhusområde, byzone eller landzone.