Fredningsbegrebet
Fredning er betegnelse for en særlig beskyttelse af værdifulde naturområder, landskaber og fortidsminder. En fredning kan gå ud på bevaring af den nuværende tilstand eller tilvejebringelse af en bestemt tilstand, der herefter skal bevares. Der kan også fastsættes regler om offentlighedens adgang til området.
Fredning indskrænker juridisk set en grundejers rettigheder over sin ejendom. Fredningsinstituttet er karakteristisk ved, at der én gang for alle gøres op med et bestemt geografisk områdes anvendelsesmuligheder, og at de herved fastsatte rådighedsindskrænkninger gennemføres mod erstatning.
Der er i lovgivningen i dag en række andre muligheder end fredning til at sikre og genskabe natur, f.eks. erhvervelse og frivillige aftaler efter naturbeskyttelseslovens regler om naturforvaltning, tilbud om tilskud til særlige miljøvenlige landbrugsdriftsformer, og aftaler og tilskudsordninger efter skovloven.
Fredning af et område vil derfor normalt kun komme på tale i de tilfælde, hvor behovet for beskyttelse, pleje, naturgenopretning eller offentlig adgang ikke kan opfyldes ved anvendelse af de øvrige bestemmelser og virkemidler i lovgivningen.
Rejsning af fredningssager
Fredningssager kan rejses af miljøministeren, kommunalbestyrelsen eller Danmarks Naturfredningsforening. Der er nedsat 13 fredningsnævn fordelt med to fredningsnævn i Region Nordjylland og i Region Midtjylland samt tre fredningsnævn i hver af de øvrige regioner. Fredningsnævnene består af en dommer, et medlem udpeget af Miljøministeren og et medlem, der er valgt af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori det pågældende areal er beliggende. Fredningsnævnet kan til varetagelse af lovens formål gennemføre fredning af landarealer og ferske vande. I forbindelse med fredninger på land kan fredningsnævnet også gennemføre fredning på tilgrænsende lavvandede dele af søterritoriet.
Fredningsnævnet fastsætter erstatningen til ejere, brugere og andre indehavere af rettigheder over de fredede ejendomme for det tab, som fredningen påfører dem.
Fredningsnævnenes kompetence er begrænset til udelukkende at behandle fredningssager og dispensationer fra fredninger.
Natur- og Miljøklagenævnets behandling af fredningssager
Fredningsnævnenes afgørelser om fredning kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Hvis erstatningen er over 500.000 kr., skal sagen under alle omstændigheder forelægges for nævnet. Nævnet kan tage stilling til og ændre alle dele af fredningsnævnets afgørelse.
Hovedpunkter i Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en fredningssag vil normalt være:
- Udsendelse af orienteringsbrev til alle interesserede, navnlig lodsejere i området, med oplysning om nævnets kommende behandling af sagen.
- Høring af parter og myndigheder m.m. om indkomne klageskrivelser. Sekretariatet forbereder sagen til forelæggelse for nævnet.
- Nævnets besigtigelse med offentligt møde på stedet. Indkaldelse af alle interesserede sker med 4 ugers varsel.
- Nævnet drøfter sagen og træffer afgørelse om sagens hovedspørgsmål. Lodsejere m.fl. orienteres herom.
- Endelig afgørelse i fredningssagen foreligger som regel først nogen tid senere, samtidig med afgørelsen om erstatning til de enkelte lodsejere.
Nævnets behandling af fredningssager vil i større sager strække sig over forholdsvis lang tid. Det skyldes, at sagerne kan være meget omfattende og at nævnet må tilrettelægge sin besigtigelsesvirksomhed (i sommerhalvåret) lang tid i forvejen.