Naturbeskyttelsesloven har til formål at værne om naturen. Samtidig skal offentlighedens adgang til naturen sikres.
Naturbeskyttelsesloven indeholder regler, der tilsigter at beskytte en række naturtyper: søer, vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev samt klitfredede arealer.
Omkring strande, søer og åer, skove, fortidsminder og kirker gælder der særlige beskyttelseslinier/byggelinier, hvorefter der inden for en bestemt afstand ikke må opføres bebyggelse eller i øvrigt foretages ændringer i terrænet i form af beplantning, hegning m.v.
Afvigelser fra de generelle beskyttelsesbestemmelser forudsætter, at der meddeles dispensation.
Andre væsentlige elementer i naturbeskyttelsesloven er reglerne om offentlighedens adgang til at færdes i naturen og regler om opsætning af reklamer i det åbne land.
Naturbeskyttelsesloven indeholder endvidere regler om naturfredning i form af regler om fredningssagers rejsning og videre forløb. Disse regler er beskrevet i et særskilt afsnit om Naturfredning